Der var engang..

Hvor jeg trænede, hver 2 dag, løb sammen med min søster 2 gange om ugen, og spiste mega sundt, da vi var i midten af 2010 vendte alt sig om! min elskede verdens bedste mormor døde, jeg lyver ikke hvis jeg siger man ikke kunne ønske sig en bedre mormor, hun var fantastisk! hun havde altid saftevand klar når vi kom og et spil kort, hun gav os så meget kærlighed, især til os børn, hun passede min kusines børn, så tit de havde brug for det, og hun ville så gerne gøre det, min mormors smil smittede SÅ meget, man blev bare glad af at være i hendes selskab, men da hun døde, stoppede jeg med at træne, jeg begyndte at ryge igen, jeg begyndte at spise usundt, jeg spiste utroligt sjældent noget sundt, det sagde mig intet! jeg lod være at gå med makeup( skal sige jeg var den pige på hele min årgang der var kendt for at gå med øjenskygge og alt andet i skole hverdag) men det stoppede også, jeg sad altid bare der hjemme foran min computer, og det var også der alt det her med at være tæt af især min mor begyndte, jeg har et meget ''stramt'' forhold til min mor, jeg kan direkte ikke lide hende... og sådan er det bare, hvergang hun snakker til mig, bliver jeg irriteret og svare hende på en meget nederen måde, har prøvet at lade være men kan ikke? hvergang hun åbner munder tænker jeg bare at hun skal holde sin kæft, hvis hun ikke har noget at fortælle jeg ikke ved.. nu er jeg bare åben omrkring det her, så LAD VÆRE at komme med ondsvage kommentar om at jeg er totalt latterlig.. ja det er jeg sikkert men som sagt har jeg prøvet at lave det om, men jeg kan IKKE. Har sagt rigtig mange gange til mig selv at jeg skulle tage mig sammen nu, men der er aldrig sket en skid, fordi jeg er blevet SÅ doven at det er ubeskriveligt, så håber inderligt at jeg kan komme igang nu, for det er lige ved at jeg bliver trist af hvor doven jeg er, men det er også fordi jeg er så skide træt hvergang jeg kommer hjem fra skole fordi jeg er totalt  B-menneske og det har jeg været lige siden jeg har helt lille, og det tærre rigtig meget på min skolegang at jeg har så skide svært ved at falde i søvn og at stå op.. men kan ikke rigtig gøre noget ved det...
Her i påskeferien har jeg næsten intet spist, andet end aftensmad og når jeg så endelig har spist har det været noget totalt usundt.. det der også er træls er at jeg bliver så pisse træt og irriteret på mig selv over at jeg fx, ikke kan finde et job, at jeg spiser usundt, at jeg er doven osv, osv... så nu vil jeg virkelig bare gerne igang med at træne, spise sundt og finde et job, men det er svært når man bor i en så lille by som jeg.. 
sorry denne blog blev lidt lang.. :)