Aftens læsning

Alene på 2. Dagen; er ikke specielt god til det, og nyder bestemt ikke stilheden, som nogle andre måske ville. Dagene går hurtigt nok, men når først aftensmaden er spist og opvasken er taget, er jeg løbet tør for idé'er, af ting jeg kan lave og ender ubevidst foran fjernsynet, og det er der stilheden rigtig trækker ind, og man opdager hvor ensom man egentligt er. 

Jens kommer hjem søndag, 4 dage endnu, hvor jeg skal have tiden til at gå, nok nærmere tre en halv, lige meget hvad, er det stadig alt for længe i mine øjne, det mest ironiske? Han er kun hjemme i to små sølle dage, inden han rejser på opdagelse igen, jamen hvad skal jeg så lave i de 3 dage? Jeg må sige jeg har respekt for mennesker, som nyder stilheden, og.. ja lad mig kalde det ensomheden, og kan holde den ud dag ind og dag ud, hvad finder folkene dog på at lave? .. Jeg har valgt at ligge mig fortvivlet og ensomt alene ind i min seng, med en bog om en næsten endnu mere sørgelig kvinde. Godnat derude og kys herfra. 

PS: kom endelig med idé'er til at fordrive tiden indtil på søndag, kl. 14. 

Tatoveringer!

Jeg har efter jeg blev atten, været vild efter at få de tatoveringer jeg har planlagt siden jeg var omrking de 15-16 år! jeg fyldte atten i Februar og fik min første tatovering, et enkelt lille hjerte, der simpelt bare skulle stå for min søster, vil rigtig gerne have en anden tatoveringer der er lidt større, der skal stå for min søster. Men dette hjerte var den tatovering, jeg havde gået og længest efter så længe, at jeg så skulle have den et sted der egentligt ikke var lovligt, vare alle ikke vilde med, og folk så lidt negativt på det, men jeg har ingen mødt endnu, der ikke synes mit lille hjerte på fingeren er så sødt!

Dog eftersom tatoveringen var så lille, tog den kun halv andet minut at få lavet, men lige meget hvad, var jeg så stolt af mig selv, at jeg turde sætte mig i stolen og lade en fremmed mand, ''indgravere'' noget permanent på min krop, jeg elsker den stadig lige så meget som jeg gjorde, da overstående billede blev taget, og jeg tager tit mig selv i bare at sidde og kigge lidt på den. mit hjerte gjorde ud fra en skala fra 1-10 ikke mere ondt end en etter. Den er efterhånden lidt slidt og skal snart tegnes op, men det er noget man må tage med, når man vælger at få en tatovering et sted hvor der er noget der konstant slider i mod.

Min anden tatovering fik jeg her den 4. Oktober, og jeg havde ingenting at forvente eftersom min første tatovering var så hurtig færdig og så lille. så jeg var rædselsslagen da jeg lagde mig på briksen, da jeg havde hørt så meget forfærdeligt om lige det sted hvor jeg ville have lavet tatoveringen, og mine overvejelser gik meget fra, ribbenene til under brystet, jeg er nu, rigtig, rigtig glad for at jeg ikke valgte under brystet, for det havde jeg aldrig kunne få gennemført. Det var så overdrevet smertefuldt, omme mod ryggen af var smerten til at holde ud, men jo længere om mod maven hun kom, jo værre blev det, og til sidst var jeg så tæt på at give op, der var 4 ord tilbage og jeg vidste det ikke ville tage mere end 10 minutter, men jeg var så klar til at sige stop, jeg trippede med mine fødder, bed hold i min egen læbe og lå med tårer i øjnene, jeg troede det var et mirakel da hun sagde der kun var en streg tilbage. jeg rystede en hel time bagefter jeg var færdig, fordi det havde taget så hårdt på mig, mine kinder var postkasse røde i flere timer og den gjorde sindsygt ondt i mange, mange timer.. nu ved jeg at der er mange der tænker at det er noget pjat og at det overhovedet ikke gør ondt, men det her er bare min mening og min oplevelse. Der går i hvert fald lidt tid, inden jeg tæt ligge mig under nålen igen. tatoveringen er for mig et familie citat og kommer fra sangen, find you there - we the kings.

Musik med følelser

Den følelse man har når man virkelig kan sætte sig ind i en sang, forstå teksten og føle det passer perfekt til hvordan du selv har det. Tror de fleste benytter sig af musik, om de så er glade, kede eller bare en smule nedtrykte, jeg ved ihvertfald at musik hjælper mig meget, endda alle former for musik.

Kelly Clarkson's nye sang, Catch my breath, siger så meget! elsker teksten til den, synes den fortæller meget af det jeg tænker på selv! hør sangen Her

Summer love

Sommer er min yndlings årstid, sol, varme, kolde is, strande, Og så tager vi altid til udlandet, for det jo ikke ligefrem fordi det er mega godt vejr i danmark om sommeren, men varmen er vidst på vej, og kommer stærkt igen i den her uge :).
I år er vi dog blevet hjemme, da pengene er blevet brugt til ombygningen af stueplan :).
Her de sidste par dage, har jeg virkelig hygget mig, og kært rundt i landet :)
For hvad er bedre, ind at indånde frisk luft, i skoven og plukke blåbør, hygge ved vandet og være sammen med dem man holder af? :)

Blåvand

Er i Blåvand med svigerfamilien, hold op en hyggelig by :) vi skal til Tyskland i morgen :) har taget lidt billeder på stranden :)

Hvad er vigtigst?

Jeg fik spørgsmålet af en veninde, om hvad jeg synes der var vigtigst, venner eller familie? hvad betyder mest? hun sagde venner da det er dem man ´vælger selv.
Det er vel også rigtig, du vælger dem, fordi de passer med din personlighed og din måde at være på, du vælger dem fordi du synes de er søde og betyder noget for dig, du vælger dem fordi de er der for dig, og fordi i kan snakke om alt.
Men igen Famile vil altid være der, venner kommer og går, selvom du måske har været venner længe og lavet alting sammen, kan ting gå galt og i mister kontakten, må indrømme det da også er sket for mig, med et famile medlem, men derfor er personen stadig i dit liv, det er en del af dig og din familie, en ven du mister vil for det meste forsvinde ud af dit liv og ud af dine tanker.
Selvfølgelig kan i blive venner igen, men vil det nogensinde blive det samme igen?
I sidste ende er det som sagt familien der bliver der, og altid er omkring dig.
Måske er der nogle i din familie du ikke klikker med eller bryder dig om, selvfølgelig er der det, du har ikke selv valgt dem, men hvad kan du gøre ved det?
Igen skal du vel også bare være glad for at du har en familie der vil snakke med dig og være der for dig, for sådan har alle det ikke, altså jeg er glad for min familie, selvfølgelig igen er der nogle jeg ikke klikker med, men derfor snakker jeg stadig med dem, fordi jeg ved de er der for mig i sidtse ende, og det er jeg taknemmelig for.
Men jeg har det også sådan at med venner, hvis i bliver ved med at skændes, og til sidst ender jeg venskab, så har det heller ikke været meningen at i skal være i hinandens liv, hvis det var meningen havde i klaret problemerne, gikset dem, løst dem, og grint af det senere hen.
Der vil altid være nogle derude som er ment til at være der i dit liv, som fortjener at være din ven.
Alle fortjener at blive behandlet som men selv vil behandles.
Så jeg vil ikke kunen sige hvad jeg synes der er vigtigst, men jeg er glad for at man selv kan vælge ens venner.

Hvad er jeres mening?

Working on it

Jeg arbejder stærkt videre med min bog! store drømme har alle vel!
Har i nogensinde kunne tænke jer at skrive jeres egen bog, en roman måske en biografi?
I får her et lille uddrag fra kapitel 3.  

Kapitel3

Trordet kaldes kærlighed

Hvordanvar det nu egentlig lige med det der kærlighed? Ved vi når vi er forelsket,eller er det bare noget vi tror vi er?
tænker jeg tit over, for når pigerne beskriver deres forelskelse, at de svæverpå lyserøde skyer, det kildrer i maven, de kan ikke tænke på andet, de spisernæsten ikke.
Så minder det intet om, når jeg tror jeg er forelsket, eller i hvert fald kanlide en person, jeg tænker om de overhovedet føler sådan, eller om det bare ernoget de siger.
Jeg ville da sige jeg er forelsket i Sebastian, selvfølgelig er jeg det, han ermin kæreste, og må indrømme jeg kan lide ham mere og mere for hver dag, mensvæver jeg på de såkaldte lyserøde skyer?
Jeg har ingen idé om hvordan følelsen er, så hvordan ved vi det egentligt? Hvordankan eksperterne sige, at det er sådan og sådan at det føles, helt ærligt, såkloge kan umuligt være.
’’Tror du på kærlighed ved første blik?’’ siger en tøs på min tv skærm.
Om jeg gør, ved det faktisk ikke, mankender jo ikke personen første gang man ser ham.