Min weekend

Så er weekenden desværre ved at være ved vejs ende, min weekend har været fyldt med spænding, grineflib, familie og kærlighed. 

Fredag, efter skole, hentede Jens mig, og vi kørte hjem med det samme, gik hurtigt noget at spise og så kørte vi hjem til vores kære hjemby, vi fik udbetalt vores check, og hentede Jens' fodbold ting, hjemme ved han forældre, og så kørte vi ellers hjem igen. Resten af dagen hyggede vi stille og roligt, og spillede en masse kinect. Vi gik tidligt i seng så vi kunne nå at få en tidlig og hyggelig morgen, lørdag. 

Lørdag, morgen købte Jens  rundstykker og vi hyggede os med rundstykker, kaffe og varm kakao, fra vores lækre tassimo maskine. Vi ryttere stille og roligt op og hyggede os foran tv'et indtil Jens skulle til fodbold kamp, i Kjellerup. Jeg tog ned og træne i centeret med min veninde, i en halv anden times tid. Da jeg kom hjem ordnede jeg hurtigt lidt vasketøj og så begyndte jeg ellers at bage brownies, til vores gæster der skulle komme om aftenen, da Jens kom hjem, tog vi ned og handelede is og bær. Klokken 18:00 hentede vi mad på bones og tog med hjem i lejeligheden, lidt efter kom Jens' søster og hendes kæreste op, for at spise med, efter maden, ryttere vi op og klokken halv otte, kom min sviger far, hans kone og mor, jeg lavede brownies med vanilje is og bær til, og vi hyggede is hele aftenen til klokken blev halv 10-10, vi sagde farvel, og Jens, Lene, Andreas og jeg tog på latinerly for at få nogle drinks og spille med terninger, klokken 12 midnat, gik vi hjem og i seng. 

Søndag morgen var laaang og doven, vi ryttede op efter gårdagen og til middagstid tog vi på cafe morville og fik mad, super lækkert og hyggeligt. Klokken 4 tog vi sammen ned og trænede, i en time. Da vi kom hjem lavede vi mad og spiste. Lige nu ligger jeg på sofaen i mens Jens spiller kinect.

Har jeres weekend også været ligeså god som min?? 

Kys herfra! 

Tatoveringer!

Jeg har efter jeg blev atten, været vild efter at få de tatoveringer jeg har planlagt siden jeg var omrking de 15-16 år! jeg fyldte atten i Februar og fik min første tatovering, et enkelt lille hjerte, der simpelt bare skulle stå for min søster, vil rigtig gerne have en anden tatoveringer der er lidt større, der skal stå for min søster. Men dette hjerte var den tatovering, jeg havde gået og længest efter så længe, at jeg så skulle have den et sted der egentligt ikke var lovligt, vare alle ikke vilde med, og folk så lidt negativt på det, men jeg har ingen mødt endnu, der ikke synes mit lille hjerte på fingeren er så sødt!

Dog eftersom tatoveringen var så lille, tog den kun halv andet minut at få lavet, men lige meget hvad, var jeg så stolt af mig selv, at jeg turde sætte mig i stolen og lade en fremmed mand, ''indgravere'' noget permanent på min krop, jeg elsker den stadig lige så meget som jeg gjorde, da overstående billede blev taget, og jeg tager tit mig selv i bare at sidde og kigge lidt på den. mit hjerte gjorde ud fra en skala fra 1-10 ikke mere ondt end en etter. Den er efterhånden lidt slidt og skal snart tegnes op, men det er noget man må tage med, når man vælger at få en tatovering et sted hvor der er noget der konstant slider i mod.

Min anden tatovering fik jeg her den 4. Oktober, og jeg havde ingenting at forvente eftersom min første tatovering var så hurtig færdig og så lille. så jeg var rædselsslagen da jeg lagde mig på briksen, da jeg havde hørt så meget forfærdeligt om lige det sted hvor jeg ville have lavet tatoveringen, og mine overvejelser gik meget fra, ribbenene til under brystet, jeg er nu, rigtig, rigtig glad for at jeg ikke valgte under brystet, for det havde jeg aldrig kunne få gennemført. Det var så overdrevet smertefuldt, omme mod ryggen af var smerten til at holde ud, men jo længere om mod maven hun kom, jo værre blev det, og til sidst var jeg så tæt på at give op, der var 4 ord tilbage og jeg vidste det ikke ville tage mere end 10 minutter, men jeg var så klar til at sige stop, jeg trippede med mine fødder, bed hold i min egen læbe og lå med tårer i øjnene, jeg troede det var et mirakel da hun sagde der kun var en streg tilbage. jeg rystede en hel time bagefter jeg var færdig, fordi det havde taget så hårdt på mig, mine kinder var postkasse røde i flere timer og den gjorde sindsygt ondt i mange, mange timer.. nu ved jeg at der er mange der tænker at det er noget pjat og at det overhovedet ikke gør ondt, men det her er bare min mening og min oplevelse. Der går i hvert fald lidt tid, inden jeg tæt ligge mig under nålen igen. tatoveringen er for mig et familie citat og kommer fra sangen, find you there - we the kings.

Hvad er vigtigst?

Jeg fik spørgsmålet af en veninde, om hvad jeg synes der var vigtigst, venner eller familie? hvad betyder mest? hun sagde venner da det er dem man ´vælger selv.
Det er vel også rigtig, du vælger dem, fordi de passer med din personlighed og din måde at være på, du vælger dem fordi du synes de er søde og betyder noget for dig, du vælger dem fordi de er der for dig, og fordi i kan snakke om alt.
Men igen Famile vil altid være der, venner kommer og går, selvom du måske har været venner længe og lavet alting sammen, kan ting gå galt og i mister kontakten, må indrømme det da også er sket for mig, med et famile medlem, men derfor er personen stadig i dit liv, det er en del af dig og din familie, en ven du mister vil for det meste forsvinde ud af dit liv og ud af dine tanker.
Selvfølgelig kan i blive venner igen, men vil det nogensinde blive det samme igen?
I sidste ende er det som sagt familien der bliver der, og altid er omkring dig.
Måske er der nogle i din familie du ikke klikker med eller bryder dig om, selvfølgelig er der det, du har ikke selv valgt dem, men hvad kan du gøre ved det?
Igen skal du vel også bare være glad for at du har en familie der vil snakke med dig og være der for dig, for sådan har alle det ikke, altså jeg er glad for min familie, selvfølgelig igen er der nogle jeg ikke klikker med, men derfor snakker jeg stadig med dem, fordi jeg ved de er der for mig i sidtse ende, og det er jeg taknemmelig for.
Men jeg har det også sådan at med venner, hvis i bliver ved med at skændes, og til sidst ender jeg venskab, så har det heller ikke været meningen at i skal være i hinandens liv, hvis det var meningen havde i klaret problemerne, gikset dem, løst dem, og grint af det senere hen.
Der vil altid være nogle derude som er ment til at være der i dit liv, som fortjener at være din ven.
Alle fortjener at blive behandlet som men selv vil behandles.
Så jeg vil ikke kunen sige hvad jeg synes der er vigtigst, men jeg er glad for at man selv kan vælge ens venner.

Hvad er jeres mening?