UPDATE! vi flytter!

Det er ved at længe siden, jeg har sat mig ned foran computeren, åbnet bloggen og skrevet et indlæg, men grunde er der nok af.
I bund og grund, har julen generelt været stressende, gavekøb og klargøring til juleaften, fylder meget hver eneste dag i december måned, og da jeg allerede den 4. december havde brugt mine penge op på julegaver til mine næreste, brændte det på.
Oveni alt julestressen, skulle jeg kigge på lejeligheder og et nyt sted at bo, for mig er det tid til at starte forfra og på en ny, og hvorfor ikke gør det, samtidig med et helt nyt år begynder.
Vi fandt den sødeste taglejelighed i et gammelt hus, ved de stille brostensagder, tæt på parker og midtbyen.
Så oveni julestress, kom alt stress der hører med en almindig flytning, vi skal have styr på møbler, køkkenting, porcelæn, pynte/nips ting, og meget andet. Og for at sige det mildt er vi slet ikke klar endnu, og vi regner med at lejeligheden står klar og nyistandsat i næste weekend. Så det er tid til at tage fat og få pakket mit værelse ned, set bliver mærkeligt og det bliver hårdt! der er mange ting der skal sorteres i og det kommer til at tage længere tid end bare en weekend! men ellers er vi så klar, til at være alene, bare os to! uden forældre og andre ting der er i vejen når man bor hjemme, vi er klar til at tage regninger, rod og kaos, helt på egen hånd, hvordan det kommer til at gå? det finder vi ud af!

Kapitel 1 - dårlig hårdag

spejlet minder mig om at jeg har en dårlig hår dag, hvorfor vil Smilla også have mig med til den fest, Liam kommer, men jeg behøver vil ikke snakke med ham vel? bare fordi man har et godt øje til en fyr, er man så forpligtet til at snakke med ham, eller kan man godt bare snuse fra lang afstand?

Hvad gør man overhovedet til en fest, jeg har aldrig drukket før.

''er du snart færdig derinde?'' jeg ruller mine øjne af Smilla og smider mit store krøllede hår op i en kæmpe knold, lidt rodet, men det ser vel okay ud. 

''Ja jeg kommer nu''. Vi skal til forfest hjemme ved Smilla, hun er min bedsteveninde, hun har de smukkeste blå øjne, langt smukt blond hår og den sødeste personlighed, hun har 3 søskende, Liam er den ene af dem, jeg har været hemmeligt forelsket i ham, siden sjette klasse. 

Da jeg kommer ud af badeværelset, kigger Smilla på mig med hendes smukke øjne og hendes alt for glade smil '' du ser jo brandgodt ud søde!'' 

min mor kommer ud i gangen, og kigger smilende på mig, men går videre ud i køkkenet, hun er ikke vild med idéen om at jeg skal ud at drikke for første gang, men nu er det altså min tur. 

Jeg giver Smilla et skævt smil og vi smutter ind på mit værelse, Smilla har lagt en masse tøj frem hun vil have jeg skal prøve, ''Først den her, tag den på'', siger hun mens hun smider en smuk rød maxi kjole i hovedet på mig.

Jeg smider først noget musik på, og imens musikken spiller prøver vi alt tøjet igennem, og til sidst har vi fundet det perfekte, Smilla er i en sort paliet kjole med frynser i bunden, jeg i en kongeblå løs kjole der går til knæene, vi har taget ens sorte stiletter på, vi købte sammen for et par dage siden. 

Min far griner småt af os da vi kommer ud i køkkenet for at sige vi er klar til at køre.

''vent lidt piger, jeg skal have et billede af jer, i er så smukke'' min mor kommer løbende med hendes kæmpe kamera, denne gang med det største smil på læben. 

'' ej mor helt ærligt'', ''jo kom nu Hannah'', Smilla tager et kæmpe greb om mig og gør sig klar til billedet, Smilla er den mest fortogene pige jeg kender, ligemeget hvad ser hun altid brandgodt ud på billeder. 

Da vi kommer ind af døren, hjemme ved Smilla er Liam og hendes anden bror Linus, ved at gøre klar til at folk kommer, ballonder,skåle med slik og chips, og et kæmpe anlæg. 

Jeg giver Liam og Linus et sødt smil og smutter op på Smillas værelse, hvor hun selv allerede er på vej op. 

Working on it

Jeg arbejder stærkt videre med min bog! store drømme har alle vel!
Har i nogensinde kunne tænke jer at skrive jeres egen bog, en roman måske en biografi?
I får her et lille uddrag fra kapitel 3.  

Kapitel3

Trordet kaldes kærlighed

Hvordanvar det nu egentlig lige med det der kærlighed? Ved vi når vi er forelsket,eller er det bare noget vi tror vi er?
tænker jeg tit over, for når pigerne beskriver deres forelskelse, at de svæverpå lyserøde skyer, det kildrer i maven, de kan ikke tænke på andet, de spisernæsten ikke.
Så minder det intet om, når jeg tror jeg er forelsket, eller i hvert fald kanlide en person, jeg tænker om de overhovedet føler sådan, eller om det bare ernoget de siger.
Jeg ville da sige jeg er forelsket i Sebastian, selvfølgelig er jeg det, han ermin kæreste, og må indrømme jeg kan lide ham mere og mere for hver dag, mensvæver jeg på de såkaldte lyserøde skyer?
Jeg har ingen idé om hvordan følelsen er, så hvordan ved vi det egentligt? Hvordankan eksperterne sige, at det er sådan og sådan at det føles, helt ærligt, såkloge kan umuligt være.
’’Tror du på kærlighed ved første blik?’’ siger en tøs på min tv skærm.
Om jeg gør, ved det faktisk ikke, mankender jo ikke personen første gang man ser ham.