At stoppe mens legen er god og starte på en frisk

Jeg har i denne måned, gået fra butik til butik, til butik, taget flere runder, rundet de samme hjørner igen og igen, i mens jeg stille og roligt har følt, mærket og duftet de forskellige slags bomuldstrøjer, læderjakker og cowboy bukser. Jeg har stået i diverse omklædningsrum med syv stykker tøj, hængende ved siden af mig og prøvet og prøvet og prøvet. sidder den her trøje godt, gør de her bukser noget godt for mig, hvad kan jeg sætte sammen med dem. jeg har kørt mit visa igennem maskinen om og om igen, til kortet har føltes varmt og slidt. Jeg har snakket med diverse sælgere og hjælpe piger for at finde den rigtige størrelse og for at vide hvad forskellen var på de forskellige bukser. Jeg har spist på Sunset, set på mennesker og ventet på maden i for lang tid, flere dage i ugen, fordi jeg var blevet for sulten af alt det brug af mine fødder og ben. jeg har gået op og ned ad den samme gå gade, i regnvejr, blæst og solskin. Jeg har mødt bekendte og venner på gaden og fået en sludder for en sladder, med flere jeg ikke har snakket med længe. Jeg har nydt mig selv den sidste måned, så meget at jeg har brugt knap 2000 kr. plus minus på diverse dele og lækkerier til mit hvide store skab på mit værelse nummer 2, hvor gulvtæppet er slidt og tøj flyder rundt i mellem sko og smykker, i så store bunker at tøjer flittigt er blevet brugt til seng af min smukke huskat. Jeg har tørret sved af panden flere gange i denne måned, fordi jeg stadig ikke har nok bøjler, døjer med plads og ikke kan finde ud af hvordan alt mit tøj skal ligge og hænge i mit skab, cardigan skal være sammen, lange ærmer sammen, afpilnings bukser et sted, stramme hverdags bukser et andet sted, fest toppe der og mere rolige romantiske trøjer her. Alt dette kun fordi jeg i starten af august besluttede mig for at ryttet totalt ud i det alt for rodede skab og smide en sæk med tøj væk og give 2 væk. Så jeg nu officielt kan sige at jeg har super top tunet, friskt nyt indhold i det hvide skab, på værelse nummer 2.

Et ønske opfyldt!

Endelig er det lyserøde stykke plastik mit! Så mange tårer og penge er blevet brugt i denne process.. Det har taget i alt lidt over 2 måneder for mig at tage kørekortet, og jeg glædede mig tilsat få det overstået, da jeg så skulle op til min første kørerprøve og dumpede var jeg så såret, og sur på mig selv! For jeg kunne jo sagtens kører bil, men jeg har den vildeste eksamens angst, så mine nerver ødelagde det hele for mig, men altså måtte jo op igen,og anden gang, dumpede jeg igen, denne gang gjorde det næsten mere ondt, fordi hvorfor kunne jeg ikke bare fatte at lade være at være så nervøs? Min kørelærer sagde også at det var fandeme ærgerligt for jeg kunne jo sagtens kører bil, men han kunne sagtens mærke at det bare var mine nerver der dumpede mig, for til kørertimen inden køreprøven lavede jeg ingen fejl. Nå tredje gang er lykkens gang er det ikke det man siger? Så jeg gik op til prøven en tredje gang, følte mig sikker, men ikke for sikker. Jeg bestod så uden nogle fejl overhovedet! Jeg var så glad, nu var det kort endelig mit!! Nu var det hele overstået nu skal jeg ikke tænke på det mere. Men altså nu hvor jeg tænker over det er jeg egenligt glad nok for at jeg dumpede de to første gange, for tredje gang, gik det jo helt fejlfrit, fordi jeg var 100% mere afslappet, for jeg vidste hvordan sådan en kørerprøve foregik, jeg vidste hadbjerg vare ope i mod. Og jeg klarede den!!