Tatoveringer!

Jeg har efter jeg blev atten, været vild efter at få de tatoveringer jeg har planlagt siden jeg var omrking de 15-16 år! jeg fyldte atten i Februar og fik min første tatovering, et enkelt lille hjerte, der simpelt bare skulle stå for min søster, vil rigtig gerne have en anden tatoveringer der er lidt større, der skal stå for min søster. Men dette hjerte var den tatovering, jeg havde gået og længest efter så længe, at jeg så skulle have den et sted der egentligt ikke var lovligt, vare alle ikke vilde med, og folk så lidt negativt på det, men jeg har ingen mødt endnu, der ikke synes mit lille hjerte på fingeren er så sødt!

Dog eftersom tatoveringen var så lille, tog den kun halv andet minut at få lavet, men lige meget hvad, var jeg så stolt af mig selv, at jeg turde sætte mig i stolen og lade en fremmed mand, ''indgravere'' noget permanent på min krop, jeg elsker den stadig lige så meget som jeg gjorde, da overstående billede blev taget, og jeg tager tit mig selv i bare at sidde og kigge lidt på den. mit hjerte gjorde ud fra en skala fra 1-10 ikke mere ondt end en etter. Den er efterhånden lidt slidt og skal snart tegnes op, men det er noget man må tage med, når man vælger at få en tatovering et sted hvor der er noget der konstant slider i mod.

Min anden tatovering fik jeg her den 4. Oktober, og jeg havde ingenting at forvente eftersom min første tatovering var så hurtig færdig og så lille. så jeg var rædselsslagen da jeg lagde mig på briksen, da jeg havde hørt så meget forfærdeligt om lige det sted hvor jeg ville have lavet tatoveringen, og mine overvejelser gik meget fra, ribbenene til under brystet, jeg er nu, rigtig, rigtig glad for at jeg ikke valgte under brystet, for det havde jeg aldrig kunne få gennemført. Det var så overdrevet smertefuldt, omme mod ryggen af var smerten til at holde ud, men jo længere om mod maven hun kom, jo værre blev det, og til sidst var jeg så tæt på at give op, der var 4 ord tilbage og jeg vidste det ikke ville tage mere end 10 minutter, men jeg var så klar til at sige stop, jeg trippede med mine fødder, bed hold i min egen læbe og lå med tårer i øjnene, jeg troede det var et mirakel da hun sagde der kun var en streg tilbage. jeg rystede en hel time bagefter jeg var færdig, fordi det havde taget så hårdt på mig, mine kinder var postkasse røde i flere timer og den gjorde sindsygt ondt i mange, mange timer.. nu ved jeg at der er mange der tænker at det er noget pjat og at det overhovedet ikke gør ondt, men det her er bare min mening og min oplevelse. Der går i hvert fald lidt tid, inden jeg tæt ligge mig under nålen igen. tatoveringen er for mig et familie citat og kommer fra sangen, find you there - we the kings.